Løve-foder

Onsdag var en ret interessant dag. Vi startede dagen tidligt kl. 0620, fordi vi skulle fodre løveunger. De er stadig virkeligt søde, men hold helt op hvor er de blevet en smule onde også. De er slet ikke til at stå for, men de er slet heller ikke bange for at snige sig op på en og angribe. De angriber gerne med både tænder og klør, hvilket for mig har betydet adskillige kradsemærker og et massivt blåt mærke på min arm, hvor jeg blev bidt.
Mit øje blev ikke bedre efter de øjendråber, som jeg fik mandag eller tirsdag (tiden flyder lidt ud i hinanden). Jeg talte med Les om det, og hun sagde, at de ville tage mig til apoteket igen. Mine øjne blev dog ikke bedre i løbet af formiddagen, og jeg spurgte Zoi hvor meget et lægebesøg ville koste. Det koster 300 Rand, hvilket egentligt ikke er så slemt. Jeg fik Les til at booke mig en tid hos lægen, og jeg fik at vide, at jeg skulle vente en time.
Så vi kørte af sted mod lægen, og det viste sig, at jeg kun skulle vente en halv time. Han tog mig ind, tjekkede mit blodtryk og min temperatur og var vældig utilfreds med min kulør, fordi han var bange for at jeg ikke passer godt nok på solen. Der er dog en god grund til hvorfor mine øjne driller mig, og at mine læber har været konstant tørre og splittede i en uge, så jeg gik derfra med en recept på 4 forskellige præparater mod øjenbetændelse og en infektion i min læbe. Prisen for de 4 præparater var over dobbelt så høj som den på selve lægebesøget…

Da vi kom tilbage til Glen Afric blev vi smidt ind i løve-campen. Campen med ”The Big 4”. Det er 4 unge løver, hvor halvdelen af dem er hvide løver. Her blev vi sat ind i et kamerabur, hvor vi så havde mulighed for at se dem Les arbejde med løverne. Det var rigtig spændende at se på.
Som i sidste uge havde vi også en Night Drive i går aftes. Vi blev kørt ud et sted, hvor vi også fik aftensmad. Vi fik en rigtig god aftensmad, og bagefter satte vi os over til bålet. Her var der nogle der havde lyst til at lege ”Den varme stol” og ”Jeg har aldrig…”.  Det gad jeg ikke.

I dag har vi været ude at zip-line, hvilket var super nice. Det er helt klart ikke sidste gang jeg har gjort det. Lasse fik ikke bremset ordentligt, så han tog sig et ordentligt back-flip på den sidste line. Det så ret underholdende ud.

Efter vores zip-lining oplevelse tog vi ud i Chaemaleon Village, som jeg ikke har hørt ét positivt ord om. Det viste sig, at vi skulle prutte om prisen, og efter grundig oplæring hjemmefra var det intet problem. Jeg ville rigtig gerne have nogle armbånd, og det første sted jeg spurgte sagde damen 270 Rand for 3 armbånd og en souvenir. Jeg ville dog ikke gå højere end 30, og hun ville ikke gå på kompromis, så det var skidt. Jeg gik videre. Blandt mine fund var der blandt andet noget jeg fik pruttet ned fra 120+ til 40 Rand, samt 100 til 60 Rand og et armbånd jeg fik ned fra 65 til 20 Rand. Det var faktisk ret sjovt, og man kunne tydeligt se hvordan man vandt respekt, når man pruttede om prisen og stod fast.