Labels

tirsdag den 16. september 2014

Leopard Cave

Jeg må nok hellere forklare mit blogindlæg fra i går, hvis ikke det var tydeligt. Det var ikke fordi vi havde en dårlig dag, men simpelthen fordi dagen hedder ”shit-day” fordi vi rydder lort ud fra alle dyrecamps. Det er faktisk en ret hyggelig dag.

I dag har vi fået en guidet tur rundt ved de forskellige dyr. Vi fik forklaret hvert enkelt dyrs historie, og vi var rundt om vores geparder, leopard, løver, hyæne, flodheste og tigre. Det var meget fascinerende og fantastisk spændende.

I løbet af eftermiddagen blev vi delt ud i forskellige grupper. Der var Team Sheba (en løve), Team Bailey (gepard) og Team Three (elefant). De nye volleys i min gruppe troede at vi skulle arbejde med elefanterne grundet navnet på vores team… vi gik op til Leopard Cave for at lede efter spor efter de der røvhuller der skød vores næsehorn, og for at se om vores sand-trap var blevet spist. Den var slet ikke blevet rørt overhovedet, og der var skrift på de forskellige sten. Det var der heller ikke i fredags. Vi gik ned i hulen og kiggede lidt rundt. Dum som jeg er kravlede jeg selvfølgelig ind i en af side-hulerne og ud igen. Det var en meget beskidt oplevelse, og mit badevand var helt brunt. Yikes.

0 kommentarer:

Send en kommentar