Labels

onsdag den 24. september 2014

Hjemme godt - ude bedst?

I mandags landede vi i Kastrup til 10 graders varme/kulde og regn. Det var noget af et vejromslag i forhold til det vi havde været vant til i to uger.

Det var en bittersød fornemmelse at lande tilbage i Danmark, og det var ikke just behageligt. På en eller anden måde er jeg i hvert fald blevet knyttet tæt til Sydafrika, så jeg nu føles det som om jeg har to hjem.
Jeg kan ikke beskrive rejsen med særligt mange ord andet end at den var fantastisk og magisk. Hvis I gerne vil vide mere om turen og mine oplevelser vil jeg anbefale jer at læse bloggen her. For mig har det været en helt anden hver dag, og de ting jeg har lavet på min ferie har for mig været hverdag. Derfor er det en anelse svært at beskrive.

Isabellas kampagne er blevet flyttet over på www.awarenessforisabella.com samt Facebook. Du er meget velkommen til at følge med dér.

fredag den 19. september 2014

Kaos og hygge

Efter aftensmad i går gik jeg ind i restauranten med 5 andre volleys, og vi fik noget dessert. Jeg fik chokolademousse, der dog var meget rig og fyldig, så jeg kom ikke en gang 1/3 igennem den. Da vi kom ned i Quarantine igen bagefter var der kaos, som i virkelig meget kaos. Nogen havde ødelagt et vandrør og ladet vandet løbe i over en time, hvorfor det hele var oversvømmet. Det var temmeligt øv, og Zoi og Les var ikke vildt tilfredse med det. Nogle af de nye volleys havde også besluttet sig for at gå en tur i mørket for at få lidt spænding i livet. De troede, at de kunne løbe fra en flodhest...


torsdag den 18. september 2014

Løve-foder

Onsdag var en ret interessant dag. Vi startede dagen tidligt kl. 0620, fordi vi skulle fodre løveunger. De er stadig virkeligt søde, men hold helt op hvor er de blevet en smule onde også. De er slet ikke til at stå for, men de er slet heller ikke bange for at snige sig op på en og angribe. De angriber gerne med både tænder og klør, hvilket for mig har betydet adskillige kradsemærker og et massivt blåt mærke på min arm, hvor jeg blev bidt.
Mit øje blev ikke bedre efter de øjendråber, som jeg fik mandag eller tirsdag (tiden flyder lidt ud i hinanden). Jeg talte med Les om det, og hun sagde, at de ville tage mig til apoteket igen. Mine øjne blev dog ikke bedre i løbet af formiddagen, og jeg spurgte Zoi hvor meget et lægebesøg ville koste. Det koster 300 Rand, hvilket egentligt ikke er så slemt. Jeg fik Les til at booke mig en tid hos lægen, og jeg fik at vide, at jeg skulle vente en time.
Så vi kørte af sted mod lægen, og det viste sig, at jeg kun skulle vente en halv time. Han tog mig ind, tjekkede mit blodtryk og min temperatur og var vældig utilfreds med min kulør, fordi han var bange for at jeg ikke passer godt nok på solen. Der er dog en god grund til hvorfor mine øjne driller mig, og at mine læber har været konstant tørre og splittede i en uge, så jeg gik derfra med en recept på 4 forskellige præparater mod øjenbetændelse og en infektion i min læbe. Prisen for de 4 præparater var over dobbelt så høj som den på selve lægebesøget…




tirsdag den 16. september 2014

Leopard Cave

Jeg må nok hellere forklare mit blogindlæg fra i går, hvis ikke det var tydeligt. Det var ikke fordi vi havde en dårlig dag, men simpelthen fordi dagen hedder ”shit-day” fordi vi rydder lort ud fra alle dyrecamps. Det er faktisk en ret hyggelig dag.

I dag har vi fået en guidet tur rundt ved de forskellige dyr. Vi fik forklaret hvert enkelt dyrs historie, og vi var rundt om vores geparder, leopard, løver, hyæne, flodheste og tigre. Det var meget fascinerende og fantastisk spændende.

I løbet af eftermiddagen blev vi delt ud i forskellige grupper. Der var Team Sheba (en løve), Team Bailey (gepard) og Team Three (elefant). De nye volleys i min gruppe troede at vi skulle arbejde med elefanterne grundet navnet på vores team… vi gik op til Leopard Cave for at lede efter spor efter de der røvhuller der skød vores næsehorn, og for at se om vores sand-trap var blevet spist. Den var slet ikke blevet rørt overhovedet, og der var skrift på de forskellige sten. Det var der heller ikke i fredags. Vi gik ned i hulen og kiggede lidt rundt. Dum som jeg er kravlede jeg selvfølgelig ind i en af side-hulerne og ud igen. Det var en meget beskidt oplevelse, og mit badevand var helt brunt. Yikes.

mandag den 15. september 2014

Lorte dag

I går var stille og rolig. Vi tog ud og shoppede, og slappede af resten af dagen. Nogle af de nye ankom, og vi viste dem lidt rundt. Jeg kan slet ikke forstå, hvis jeg har været lige så fortabt som de er nu. Det var sørgeligt at folk tog hjem.


I dag har vi haft ”lorte dag”. Det betyder egentligt bare, at vi har ryddet ud i de forskellige camps. Vi har samlet lort og skeletter op. Efter vi gjorde det gik vi ned og legede med de små løveunger. De er virkelig en ren fornøjelse, men de er virkeligt udspekulerede. Derefter havde vi en kort shop-run, fordi mit øje driller. Efterfølgende gik jeg over til chop-chop, hvilket kort sagt er at skære kød ud for alle kattedyrene og Roxy. Vi kastede det bare over hegnet. I dag er resten af de nye også ankommet, og der er så mange nu. Det er for meget…

lørdag den 13. september 2014

Lørdag d. 13.

I dag har vi haft besøg af nogle børn fra en skole. Det hele har stået på den anden ende, og vi har derfor ikke kunne lave vores normale arbejdsopgaver.
Vi startede dagen ud med en gåtur med elefanterne. Der er Three, Marty og Hana, som er super fine og smukke. De bliver dog ikke reddet på, da det slår elefantens sjæl ihjel, så jeg måtte nøjes med at kramme deres snabel og holde om stødtænderne.
I eftermiddags hyggede jeg mig med løveungerne, som tror de bare kan bide og kradse os som det passer dem. Så det gør de. Jeg har nu flere forskellige kradsemærker af flere forskellige længder fordelt over arme, hænder og ben. Den ene havde endda den frækhed at bide mig i albueleddet. Mit bad var ikke super behageligt...
Lasse blev bidt i brystmusklen. De små løver har en vane med at bide på de mest kødfulde steder på kroppen, og her kan de godt efterlade et godt stort blåt mærke.



Vi forsøgte at se flodhestene blive fodret, men det havde vi ikke rigtig nogen held med.

fredag den 12. september 2014

Afrika

Så i dag startede som de andre dage. Lasse har været rigtig træt, så han har forsøgt at små-sove når der har været mulighed for det.
Efter morgenmad skulle vi have gennet nogle babyzebra og et babyæsel over i deres indhegning. Det gik problemfrit. Herefter splittede vi op i fire grupper. Nogle skulle plante planter, andre skulle muge ud, nogle igen skulle gøre et overdække klar, og nogle skulle færdiggøre babyløvernes hus. Lasse gik med hestene, og jeg fortsatte med løvehuset. Nogle fjolser havde fjernet vores foundation til huset, så det var mega træls. Heldigvis fandt vi det igen! Derefter måtte vi ud og lede efter nye planker. Vores leder, Rob, startede med at sige, at vi skulle passe på slangerne. Det var så (ikke) ok… Vi fortsatte med at kigge efter planker, og vi kom til det her store hus, der en gang har være brugt som filmset. På vej op ad trappen siger Rob til mig, at han ikke ville gå derind, fordi der er en Mozambique Spitting Cobra i huset et eller andet sted. Jeg skal love for, at jeg kom hurtigt ned igen.

torsdag den 11. september 2014

Fridag

I går aftes havde vi det vi kalder en night drive. Det er egentligt ikke fordi vi rigtig kører nogen steder om natten, men vi samles omkring et bålsted og hygger os med det. I går var ingen undtagelse, og det var skide hyggeligt.


Om torsdagen har vi altid en fællesaktivitet, hvilket betyder at vi alle skal vælge én ting vi gerne vil, og så bliver det de tre mest valgte ting vi laver. I dag kunne man gå Scad Falling, hvilket egentligt bare var at falde ned fra et tårn, man kunne gå Quad Biking hvilket er støvet, og man kunne tage i Lion and Rhino Park. Lasse og jeg tog i Lion and Rhino park.
Her så vi dejligt mange katte, og vi fik lov at nusse to løveunger. Ikke at vi har vores egne, men unger er altid så søde.

onsdag den 10. september 2014

TIA

Jeg beklager meget det forhastede og lidt kedelige indlæg fra i går aftes. Jeg syntes dog, at det var vigtigere at få lagt siden omkring poaching ud i stedet. Selvom det er ekstremt vigtigt(!) ville jeg dog heller ikke lade bare lade være med at poste noget, så I fik nogle ord med på vejen.
Jeg vil dog gerne uddybe lidt.



tirsdag den 9. september 2014

Dag 3

Vi startede i dag kl. 0730 hvor vi stod op og begyndte at muge ud i staldene. Da i går gik i står, fordi vores næsehorn blev slået ihjel har vi i dag haft vores mandag. Hver morgen skal vi muge ud i staldene, men hver mandag skal vi også gøre rent i vores camps. Det vil sige, at vi skal gøre rent inde hos dyrene. Fjerne lort og gamle ben.
Det har været en lang dag, og vi har i dag holdt en begravelse for Isabelle, vores næsehorn.

Vi har samlet sten, og det har været hårdt, varmt og dejlig med sol. Lasse så en stor kobra, og jeg er glad for at jeg ikke så den.
Vi har begge fået sol, og været tæt på geparder, leoparder, løver, tigre, elefanter, giraffer, impalaer, zebraer og strudse. Alt i alt har det været en ganske god dag, men dog sørgelig grundet tabet af Isabella.

Jeg beder jeg indtrængende om at læse indlægget, og dele det hvis I finder det nødvendigt. Det rummer et budskab, der ikke må glemmes eller ignoreres.

mandag den 8. september 2014

Arriving at Glen Afric

Vi ankom til Glen Afric midt på eftermiddagen i går. Her blev vi tjekket ind og fik noget mad. Vi fik at vide, at de om søndagen ikke laver aftensmad, så de havde sat takeaway bokse frem til os. Efter frokost blev vi vist til vores værelser. Jeg har i nat sovet med en pige fra Israel, og Lasse har sovet alene. I dag flytter han ind på mit værelse. 

Vores dag starter 0730, hvor alle frivillige (20+) mødes i quarantine. Når vi har ordnet stald og andet er det tid til morgenmad. Jeg ville ønske jeg kunne sige, at i dag startede som alle andre dage, og at vi lige nu var i gang med en tour af farmen, men omkring kl 01 i nat blev der løsnet skud. Jeg vil ikke sige mere nu, da selve hotellet ikke siger mere til deres gæster. Da vi frivillige bor op og ned ad dyrene, ved vi hvad, der er sket. 
Vi er alle okay! 

I får lige et billede af hvordan udsigten er fra den platform, hvor vi spiser vores måltider. 

søndag den 7. september 2014

Dubai - Johannesburg

Så er vi landet i Johannesburg. Flyturen virkede slet ikke så lang, måske fordi jeg faldt i søvn før vi nogensinde lettede fra Dubai.
Jeg vågnede faktisk først da vi skulle have morgenmad, og faldt i søvn derefter igen. Lasse har også sovet det meste af turen herned. Morgenmaden var ikke lige så god som aftensmaden, men den var slet ikke skidt. Der var røræg, frisk frugt og frike grøntsager.

Johannesburg lufthavn er langt større end vi havde forventet. Immigration, dog. To ord. Dybt useriøst. Der var to(!) grænsebetjente og virkeligt mange mennesker, der skulle igennem. Det tog derfor det gode af 1½ time at komme igennem immigration. Vi har nu endelig fået vores bagage og sidder i ankomsthallen.
Det var meningen, at vi skulle hentes af en chauffør, men vi ledte forgæves efter ham i en halv time, og besluttede os derefter for at ringe til dem.
Det viser sig, at chaufføren ventede på os i 2 timer, hvorefter han kørte sin vej igen. Nu kommer han tilbage om cirka 1½ time.
Vi har samlet yderligere 3 piger op. Den ene er fra Island, de to andre har vi ikke talt så meget med.

lørdag den 6. september 2014

Aarhus - Dubai

Det har efterhånden været en rigtig lang dag. Vi er halvvejs gennem turen, og mangler nu kun det sidste ”ben”. Dette er skrevet i flyet, som i øvrigt er det fineste, pæneste og lækreste fly jeg nogensinde har set. Gid jeg havde flere adjektiver at beskrive det med. Jeg har fløjet meget gennem tiderne, og sammen med Thai Airways tør jeg nok sige, at det har været fantastisk service.
Vi fik et menukort og et overdådigt måltid. Det har været en ren fornøjelse at se Lasse være så benovet, spændt og ganske enkelt uforstående over al den gratis mad, drikke og rene ”luksus” der er i flyet. Han var også fuldstændig slået bagover af tv-skærmene i sæderne – filmene er gratis, og han har udnyttet det fuldt ud. Vi flyver endda coach.

fredag den 5. september 2014

Dagen før dagen

Så er det dagen før dagen. Jeg tror faktisk først, at det rigtig gik op for mig mandag eller tirsdag, at jeg snart flyver til Sydafrika. Og så blev jeg stresset. Alle de forberedelser der skal til... det er jo ikke bare en charterrejser, og mor og far er der ikke til at fortælle, hvad jeg skal pakke og lade blive hjemme.

Nu mangler jeg dog kun at pakke... hele min kuffert, men i det mindste ser vejret de næste to uger lovende ud.